Søg

Tør aldrig dit vasketøj i soveværelset, da en del af fugten optages af dynen og puden!

 

 

Vidste du, at man sveder ½-1 liter sved pr. nat?

 

 

DYKON A/S anvender ikke dun og fjer fra mishandlede fugle!

08-07-2009

 

DYKON A/S tager skarp afstand fra den groteske dyremishandling og garanterer, at vi udelukkende anvender dun og fjer fra slagtede dyr anvendt til fødevareindustrien.

 

Vi forlanger altid en skriftlig garanti fra vores leverandører på, at dunene ikke kommer fra levende dyr eller tvangsfodrede foie gras gæs og ænder. Vi insisterer på løbende at foretage uanmeldte besøg ved de fjerkræsproducenter og slagterier vi samarbejder med og derforuden forlanger vi dokumentation fra statslige veterinærmyndigheder samt lot-styring fra opdrætter til slagteriet.

 

DYKON A/S

  • Tager skarp afstand fra pluk af levende dyr, uvildigt at dette ikke er ulovligt i mange EU lande!

  • Anvender ikke dun og fjer fra tvangsfodrede ænder og gæs!

  • Garanterer at vores dun og fjer kun er fremkommet ved produktion af fødevarer!

  • Har Nordeuropas eneste fjervaskeri og handler direkte med fjerkræslagterierne!

  • Anvender 3. parts uvildig kontrolmyndighed til certificering af vore leverandører

  • Fortsætter at øge mængden af egen vaskede dun og fjer, for at sikre oprindelsen af materialet

  • Samarbejder med Dansk Etisk Handel vedr. fastsættelse af dyreetiske retningslinjer

  • Forhandler med Dyrenes Beskyttelse vedr. et Dyrevelfærds mærke

  • Arbejder politisk på at påvirke Europas nationale lovgivninger vedr. dyremishandling til at omfatte pluk fra levende fugle samt tvangsfodring i forbindelse med Foie Gras produktion

 

Vi ønsker som dansk virksomhed, at der øjeblikkeligt bliver stillet politiske krav på det internationale marked, om at kunne dokumentere branchens samfundsmæssige ansvarlighed.
Vi har valgt intensivt at arbejde for denne oprydning i branchen. Derfor er vi den eneste europæiske producent, der åbent og imødekommende ønsker at involvere pressen i debatten.

 

Vi vil opfordre alle vore samarbejdspartnere til at deltage i debatten, besøge vores virksomhed og få en gennemgribende indsigt i vores forretningsprocedurer.

Ønskes yderligere information er I velkommen til at kontakte Adm. Direktør Peter Bøgh Petersen eller R&D Manager Bonnie Romlund Mikkelsen på telefon nr. +45 76840300

 

 

 

 

Kongsbjerg 15

DK-6640 Lunderskov

Tlf: +45 76 84 03 00

Powered by Ziteman CMS